Repræsentanterne fra de forskellige medlemslandes parlamenter befinder sig i den samme afdeling i Europa-Parlamentet, hvilket fremmer muligheden for et tæt samarbejde, og der afholdes ugentligt møde mellem dem. Formålet med møderne er, at udveksle informationer mellem parlamenterne om aktuelle EU-relevante emner i medlemsstaterne, samt om verserende sager i de nationale parlamenter.
I løbet af de sidste 19 år har 24 landes nationale parlamenter etableret kontorer i Bruxelles. Det drejer sig om Danmark (Folketinget, 1991), Finland (Eduskunta, 1996), Italien (Camera dei Deputati, 1998), Frankrig (Senatet & Assemblee nationale, 1999), Storbritannien (House of Commons, 1999 & House of Lords, 2005), Letland (Saeima, 2002) Litauen (Seimas, 2003), Polen (Sejm, 2003), Irland (Oireachtas, 2003) Ungarn (Magyar Országgyûlès, 2004), Slovenien (2004), Nederlandene (Tweede Kaamer der Staten-Generaal, 2004), Sverige (Riksdagen, 2004), Tjekkiet (Senatet, 2004), Grækenland (Hellenic Parliament, 2005), Luxembourg (januar 2005), Østrig (Bundesrat & Nationalrat, 2005), Estland (juli 2005), Slovakiet (november 2005), Tyskland (Bundestag, november 2005), Belgien (Senatet, februar 2006), Italien (Senatet, september 2006). Siden er Cypern, Portugal, Slovenien og Rumænien (Camera Deputatilor) kommet til.
Hvordan er kontorerne organiseret?
Folketingets faste repræsentant ved EU har som sin primære opgave at rapportere om udviklingen i EU til Folketingets medlemmer. Derudover fungerer kontoret som bindeled mellem Folketinget og EU, hvilket bl.a. indebærer at bistå ved planlægning og afvikling af arrangementer og besøg af Folketinget i Bruxelles. Repræsentanten skal ligeledes fungere som bindeled mellem Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Endeligt har repræsentanten et tæt samarbejde med medarbejderne fra Det Internationale Sekretariat på Christiansborg, hvor information om møder, aktiviteter og relevante dokumenter udveksles på daglig basis.
Der er dog forskel på, hvordan de enkelte kontorer har tilrettelagt deres arbejde. De fleste repræsentanter har fast base i Bruxelles, men nogle, herunder repræsentanterne for det franske Senat og det italienske Camera dei Deputati, vælger at rejse mellem deres hovedstæder og Bruxelles, når de skal følge møderne i EU.
Fælles for repræsentanterne er dog, at de regelmæssigt rejser til Strasbourg for at følge Europa-Parlamentets månedlige sessioner. I Strasbourg, såvel som i Bruxelles, har Europa-Parlamentet stillet kontorer til rådighed for de nationale parlamenter.
Repræsentanterne er som hovedregel rekrutteret fra administrationenen i deres hjemlands parlament og har et dybdegående kendskab til parlamenternes arbejdsformer, hvad angår behandlingen af EU-spørgsmål.
Typisk er repræsentanterne udsendt som diplomater og - formelt set - tilknyttet deres lands repræsentation i Bruxelles (dvs. regeringens kontor). De modtager dog udelukkende instruktioner fra parlamentet i deres hjemland, og de fungerer uafhængigt af regeringernes repræsentationer.
De nationale parlamenters kontorer er små enheder, der for det meste består udelukkende af repræsentanten selv, suppleret af én medarbejder, der også er placeret i Bruxelles.
Hvad er formålet med et nationalt parlaments kontor?
Repræsentanternes opgave er groft sagt at fungere som parlamenternes "øjne og ører" i Bruxelles, for derigennem at supplere den information, som parlamenterne modtager fra deres regeringer. Formålet med de nationale parlamenters repræsentationer i Bruxelles er ikke at overtage den informationsforpligtelse, som landenes regeringer har overfor parlamenterne, men derimod blot at supplere den.
Parlamenternes repræsentationer er hurtigt opererende enheder, der på kort tid kan informere om nye forslag til EU-lovgivning, væsentlige institutionelle tiltag eller andre væsentlige initiativer fra EU's side. Generelt lægger kontorerne vægt på at informere om aktiviteterne i Europa-Parlamentet, samt nye lovgivningsforslag eller andre vigtige initiativer fra Europa-Kommissionen.
Tilstedeværelsen i Bruxelles er væsentlig i forhold til at foretage egne vurderinger af sager eller at samle informationer, der ikke kan findes på internettet fra parlamenterne i hovedstæderne. Kontorets beliggenhed i Europa-Parlamentet gør det ligeledes muligt at følge Europa-Parlamentets udvalgsmøder, samt at knytte kontakter til medarbejdere og medlemmer i Europa-Parlamentet.
Den supplerende information fra kontoret i Bruxelles er et vigtigt bidrag til forbedringen af de nationale parlamenters mulighed for at udøve den parlamentariske kontrol af regeringerne i hjemlandene.
Repræsentanterne spiller også en rolle i forbindelse med udbredelsen af information om deres respektive parlamenter og disses Europaudvalg i Bruxelles. Repræsentanterne afholder ugentligt et fælles møde, hvor der udveksles oplysninger om behandlingen af EU-sager i de nationale parlamenter.
Endeligt bistår kontorerne, i varierende omfang, medlemmer af deres nationale parlamenter, når disse i et officielt ærinde besøger Bruxelles.
Hvordan rapporterer repræsentationerne hjem?
Tilbagerapportering til hjemlandet varierer imellem de enkelte parlamenters kontorer. Dels er det forskelligt, hvem de enkelte kontorer refererer tilbage til i deres parlament, og dels er der forskel på, hvordan man rapporterer informationerne til parlamenterne.
Hvor de fleste nationale parlamenter udarbejder ugentlige nyhedsbreve, er indberetningerne fra det danske kontor mere ad-hoc baserede. Som hovedregel er repræsentationernes indberetninger interne dokumenter, men det danske og finske parlament fremsender dog også dokumenterne til deres medlemmer af Europa-Parlamentet. I Danmark lægges indberetningerne desuden ind på Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside (link til dokumenterne).
Oveni de skriftlige indberetninger, kommer de telefoniske kontakter, som dagligt finder sted mellem repræsentationerne og administrationerne i parlamenterne i hjemlandet. For det danske kontors vedkommende afholdes der ugentligt et telefonmøde mellem kontoret i Bruxelles og centrale medarbejdere i Folketingets EU-administration. Mødet finder sted med henblik på udveksling af information om aktuelle og væsentlige EU-spørgsmål.
Sidst opdateret: 04-07-2009 - Martin Jørgensen