Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterEU-topmøderKonklusioner 2006-2014 › Bruxelles, 30. januar ...

Dokumenter

Hvis du vil vide mere

Læs mere om det danske EU-formandskab

Læs mere om det danske EU-formandskab

Se en lille film om EU-formandskabet

Se filmen om EU-formandskabet


Bruxelles, 30. januar 2012 (uformelt topmøde)

Statsministeren ankommer til mødet
Stats- og regeringscheferne mødes den 30. januar 2012 til et uformelt EU-topmøde i Bruxelles. Det er det første af tre EU-topmøder, der finder sted under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012. Det er dog ikke Danmark, der sidder for bordenden under EU-topmødet, da det ledes af EU's faste formand, Herman Van Rompuy.

EU's stats- og regeringschefer skal for det første drøfte forskellige tiltag, der kan stimulere vækst og beskæftigelse samt for det andet blive enige om den nye mellemstatslige traktat om økonomisk koordinering og budgetdisciplin - kaldet finanspagten eller europagten. Et andet spørgsmål der kan trænge sig på, om end ikke på den officielle dagsorden, er situationen i Grækenland, hvor en aftale om nedskrivning af tilgodehavender for de private investorer lader vente på sig.

Vækst og beskæftigelse

Gældskrisen har haft en stærk negativ indflydelse på specielt beskæftigelsen men også væksten i EU. Stats- og regeringscheferne skal derfor drøfte forskellige tiltag til at fremme vækst og beskæftigelse samtidig med at medlemslandene gennemfører en konsolidering af de offentlige finanser.

Drøftelserne vil omhandle tiltag, der kan gennemføres på kort sigt, hvor målet specielt er nedbringelse af den store ungdomsarbejdsløshed samt tiltag under det indre marked og til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Finanspagten

På EU-topmødet den 9. december 2011 blev eurolandene enige om en ny aftale til styrkelse af den økonomiske koordinering samt budgetdisciplinen. Aftalen indeholder bl.a. en balanceregel, hvor deltagerlandene maksimalt må have et årligt såkaldt strukturelt (dvs. renset for konjunkturernes påvirkning) offentligt underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Reglen skal indskrives i den nationale lovgivning, hvor EU-Domstolen kan kontrollere, om reglen er gennemført korrekt i den nationale lovgivning. I yderste instans kan en manglende gennemførelse føre til en bøde på 0,1 procent af det pågældende lands BNP. Beløbet vil tilfalde eurolandenes krisefond - den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Endelig indfører aftalen mere automatiske sanktioner for de eurolande, der overskrider stabilitets- og vækstpagtens krav om et offentligt budgetunderksud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet.

Aftalen gælder for de 17 eurolande, men de øvrige medlemslande har alle - med undtagelse af Storbritannien - tilkendegivet, at såfremt deres nationale parlamenter støtter op om det, så ønsker de også at deltage i aftalen.

Den danske regering fik på et møde i Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2011 opbakning af et flertal i udvalget til at tilslutte sig pagten i videst muligt omfang. Omfanget af den danske tilslutning til pagten afhænger dog at et par udestående spørgsmål, som skal afklares på en tilfredsstillende måde. Fra dansk side lægges der således vægt på, at den anvendte definition af det strukturelle underskud tager højde for de enkelte medlemslandes særlige forhold, samt at den nævnte balanceregel kan indføres i den danske lovgivning uden at ændre Grundloven.

Et par øvrige punkter af dansk interesse skal også afklares på topmødet, herunder ikke-eurolandenes deltagelse i eurolandenes topmøder samt spørgsmålet om at eventuelle bøder tilfalder ESM - som Danmark jo ikke er en del af.

Siden EU-topmødet i december er der blevet arbejdet på den juridiske udformning af aftalen, og det er forventningen, at stats- og regeringscheferne på topmødet kan blive enige om den endelige tekst, så traktaten kan undertegnes på EU-topmødet til marts.

På EU-topmødet den 9. december var der også enighed om ændre den nævnte krisefond for eurolandene (ESM). Ændringen faldt endelig på plads på et særligt rådsmøde den 23. januar 2012, hvilket stats- og regeringscheferne også ventes at godkende.

Grækenland

EU-topmødet den 26. oktober 2011 blev der opnået enighed om en ny hjælpepakke til Grækenland på 130 mia. euro. Det var dog forudsat, at Grækenland gennemførte en række reformer samt at en aftale med de private investorer om at afskrive 50 procent af deres tilgodehavender i Grækenland blev indgået. En sådan aftale er endnu ikke faldet på plads, så det kan eventuelt være, at eurolandene mødes under tomødet for at drøfte situationen i Grækenland.

Forelæggelse for Europaudvalget

Se statsminister Helle Thorning-Schmidt forelægge det uformelle møde i Det Europæiske Råd for Folketingets Europaudvalg den 25. janaur 2012.

Se statsministerens forelæggelse

Yderligere information


Sidst opdateret: 29-01-2012  - Martin Jørgensen