Beskæftigelse

Spørgsmål (19/9-96):

Under henvisning til den danske regerings forslag til ændring af EU-traktaten vedr. beskæftigelse (bilag (95) 985) udbeder udvalget sig en vurdering fra Justitsministeriet af, om forslaget indebærer kompetenceafgivelse i henhold til grundlovens bestemmelser herom, specielt for så vidt angår artikel 3 j »snæver koordination af økonomiske og strukturelle politikker« og forslaget til artikel X, stk. 3.

Endvidere udbeder udvalget sig en redegørelse for, hvorledes det i ,artikel Z foreslåede rådgivende beskæftigelsesudvalg forholder sig til det af Kommissionen foreslåede udvalg for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, jf. KOm(96)134.

Svar (18/4-97):

Første del.

Ved skrivelse af 20. september 1996 (j.nr. 400.A/JUR) har Udenrigsministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af en del af spørgsmål nr. 136 af 19. september 1996 fra Folketingets Europaudvalg.

Den pågældende del af udvalgets spørgsmål lyder således:

»Under henvisning til den danske regerings forslag til ændring af EU-traktaten vedr. beskæftigelse (bilag (95) 985) udbeder udvalget sig en vurdering fra Justitsministeriet af, om forslaget indebærer kompetenceafgivelse i henhold til grundlovens bestemmelser herom, specielt for så vidt angår artikel 3 j »snæver koordination af økonomiske og strukturelle politikker« og forslaget til artikel X, stk. 3.«

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om det nævnte forslag er omfattet af grundlovens § 20. Denne bestemmelse har følgende ordlyd:

»§ 20. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig orden og samarbejde.

Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemning i § 42 fastsatte regler.«

I den anledning kan det oplyses, at regeringens forslag om beskæftigelse ikke tilsigter at indebære overladelse af beføjelser til EU efter grundlovens § 20.

Regeringens forslag er nu under forhandling mellem EU's medlemslande på regeringskonferencen. Den endelige vurdering af forholdet til grundlovens § 20 kan først foretages, når udfaldet af forhandlingerne og resultatet af regeringskonferencen som helhed er kendt.

Anden del.

På rådsmødet (arbejdsministre) den 2. december 1996 opnåedes enighed om Kommissionens forslag om et udvalg for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken.

Udvalget for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken bygger på anbefalingen fra Det europæiske Råds møde i Madrid om etablering af en fast struktur til støtte for den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi på det nuværende traktatgrundlag. Artikel Z i regeringens beskæftigelsesforslag er en traktatfæstnelse af den faste struktur samtidig med, at det giver udvalget mulighed for at deltage i en videreudvikling af den fælles beskæftigelsesstrategi.

Såvel det af rådet nedsatte udvalg som Danmarks forslag er et vigtigt led i styrkelsen af beskæftigelsessamarbejdet og bekæmpelsen af arbejdsløsheden.

Udvalget for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken er et led i beskæftigelsesstrategien på det eksisterende traktatgrundlag. Udvalget i regeringens forslag i artikel Z foreslås tillagt opgaver i forbindelse med dens styrkelse af beskæftigelsessamarbejdet, som regeringen foreslår indbygget i traktaten med de i forslaget anførte artikler W, X og Y.

Det rådgivende udvalg, som er foreslået af regeringen, vil skulle afløse udvalget for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Samtidig foreslås såvel medlemssammensætningen som udvalgets opgaver ændret i overensstemmelse med samspillet mellem beskæftigelsespolitikken og den økonomiske politik samt muligheden for en videreudvikling af den fælles beskæftigelsesstrategi.

(Alm. del - bilag 916 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 2841 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (4/7-96):

Vil regeringen udarbejde og offentliggøre en grundig juridisk redegørelse om rækkevidden af det forslag vedrørende tilskyndelsesforanstaltninger, som den danske regering vil fremsætte på EU's regeringskonference som en del af en ny artikel Y?

Svar (15/7 96):

Statsministeren redegjorde i forbindelse med mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. juli 1996 nærmere for indholdet af det danske forslag vedrørende beskæftigelse, i hvilken forbindelse statsministeren understregede, at beskæftigelsespolitikken fortsat er og forbliver et nationalt anliggende.

Forslaget til en fælles overvågning af medlemslandenes beskæftigelsespolitik giver Rådet mulighed for at påpege, at en medlemsstats beskæftigelsespolitik ikke er i overensstemmelse med de fælles retningslinjer. Rådet kan efter det danske forslag ikke pålægge medlemsstaterne nogen forpligtelser eller at foretage foranstaltninger med henblik på at efterleve de pågældende retningslinjer.

(Folketingets forhandlinger 1995-96 side 7638)

Spørgsmål nr. 1 på alm. del

Spørgsmål (9/10-97):

Udenrigsministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 3. oktober 1997 - sende et notat om mulighederne for foranstaltninger for så vidt angik beskæftigelsen henholdsvis før og efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse.

Svar (20/10-97):

Der henvises til Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam Traktaten af 1. oktober 1997 (Alm. del - bilag 1550) - afsnittet om beskæftigelse (vedlægges).

Bilag:

3. Beskæftigelse

Baggrund

Ud over den generelle målsætningsbestemmelse om et højt beskæftigelsesniveau i Fællesskabet findes der ikke i det nuværende traktatgrundlag særlige bestemmelser om fremme af beskæftigelsen.

De seneste års udvikling har imidlertid indebåret en opprioritering af den fælles indsats på europæisk plan. På Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994 blev EU's strategi for at øge beskæftigelsen igangsat. Denne strategi er efterfølgende blevet konkretiseret og videreudviklet i mere detaljerede anbefalinger til medlemslandene. Herudover har Kommissionens formand i slutningen af januar 1996 præsenteret en tillidspagt for øget beskæftigelse, som bygger videre på det grundlag, der blev skabt på Det Europæiske Råds møde i Essen. Der er på flere møder i Det Europæiske Råd inden for de seneste år blevet vedtaget særlige erklæringer om beskæftigelsen, ligesom EU i december 1996 har nedsat et udvalg for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Endelig er der på Det Europæiske Råds møde i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 vedtaget en resolution om vækst og beskæftigelse. I resolutionen forpligter medlemslandene og EU's organer sig bl.a. til at komme med nye ideer og forslag vedrørende beskæftigelsen.

Amsterdam-traktaten

Med Amsterdam-traktaten indsættes et højt beskæftigelsesniveau som en unionsmålsætning. Endvidere tilføjes samordningen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker i en af de indledende bestemmelser i EF-traktaten om fællesskabets virke.

I EF-traktaten indsættes et nyt afsnit, afsnit VIII, om beskæftigelse.

I dette afsnit fastlægges en procedure for samordning og gensidig overvågning af de nationale beskæftigelsespolitikker, herunder udvikling af en fælles beskæftigelsesstrategi, vedtagelse af retningslinier på fællesskabsplan og årlige vurderinger af de nationale initiativer.

Det Europæiske Råd vil hvert år vurdere beskæftigelsessituationen i Europa på baggrund af en fælles rapport herom fra Rådet og Kommissionen. På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner på dette punkt vedtager Rådet retningslinier, som de enkelte medlemslande skal tage hensyn til i deres nationale beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinier skal være i overensstemmelse med de af Rådet vedtagne overordnede retningslinier for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik.

Medlemslandene skal herudover årligt rapportere til Rådet og Kommissionen om deres foranstaltninger til gennemførelse af deres beskæftigelsespolitikker. Rådet gennemgår herefter medlemslandenes rapporter og kan på baggrund af de vedtagne retningslinier med kvalificeret flertal rette henstilling til medlemsstaterne, hvis Rådet finder det hensigtsmæssigt.

Endvidere kan Rådet vedtage tilskyndelsesforanstaltninger bl.a. med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet. Disse foranstaltninger skal fremme samarbejdet mellem medlemslandene og indebærer ikke harmonisering af nationale love og administrative bestemmelser. Der er fremsat en erklæring til slutakten om disse tilskyndelsesforanstaltninger, som indebærer, at deres varighed ikke bør overstige 5 år, og at finansieringen skal være proportional med deres karakter af tilskyndelsesforanstaltninger.

Endelig nedsættes der et beskæftigelsesudvalg. Udvalget har til opgave at overvåge beskæftigelsessituationen og politikkerne i medlemslandene og i Fællesskabet på dette punkt samt at rådgive medlemslandene i beskæftigelsesspørgsmål. Udvalget skal i øvrigt høres i forbindelse med Rådets udarbejdelse af retningslinier, som medlemslandene skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker. Hvert medlemsland og Kommissionen udpeger to medlemmer til beskæftigelsesudvalget.

Reglerne om beskæftigelse før og efter Amsterdam-traktaten

(Alm. del - bilag 40 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. 17 på alm. del

Spørgsmål (12/11-97):

Økonomiministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 31. oktober 1997 - sende et notat, der nærmere redegør for forholdet mellem Amsterdam-traktaten og Kommissionens forslag til retningslinjerne for beskæftigelsen.

Svar (22/12-97):

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 og i Det Europæiske Råds resolution om vækst og beskæftigelse blev det anført, at Rådet bør bestræbe sig på at lade de relevante bestemmelser i det nye beskæftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten få øjeblikkelig virkning. I forlængelse heraf hed det i konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse i Luxembourg den 20.-21. november 1997, at denne beslutning muliggør i praksis en fremskyndet anvendelse af bestemmelserne om samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker fra og med 1998.

I artikel 4 i det nye beskæftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten fremgår det, at Rådet på grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner hvert år skal fastlægge retningslinier, som medlemslandene skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Det fremgår også, at disse retningslinier for beskæftigelsen skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemslandene og Fællesskabet, der refereres til i traktatens artikel 103.

I forlængelse af Amsterdam-konklusionerne har Kommissionen fremlagt forslag til Rådsresolution om beskæftigelsesretningslinier for 1998. Rådsresolutionen er blevet vedtaget på Rådsmødet (Arbejds- og Socialministre) den 15. december 1997.

Der er den sammenhæng mellem Amsterdam-traktaten og Kommissionens forslag til retningslinierne for beskæftigelsen, at det var Det Europæiske Råds ønske i Amsterdam, der resulterede i Rådsresolutionen om retningslinier for beskæftigelsen.

I øvrigt henvises til Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam-traktaten af 1. oktober 1997 (almindelig del, bilag 1550, afsnittet om beskæftigelse).

(Alm. del - bilag 388 fra 1997-98, 1. samling)