EU’s klimapolitik er sammensat af mange forskellige programmer, initiativer og lovgivning, der samlet sigter efter at gøre EU mere klimavenligt og energieffektivt. Eksempelvis er der vedtaget lovgivning i EU der regulerer handel med CO2-udledningesrettigheder, og der er lavet regler for hvor meget CO2 en ny bil må udlede.
En af de vigtigste elementer i EU's klimapolitik er den generelle målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal sænkes med 20 % i 2020, i forhold til niveauet i 1990. Hvis andre udviklede lande påtager sig lignende forpligtelser, er der åbnet op for at EU vil forpligte sig til en større sænkning – nemlig på 30 %. Det diskuteres desuden, hvorvidt EU bør forpligte sig til en 30 % reduktion, uanset hvilke forpligtelser andre lande foretager sig.
EU’s klimastrategier og handlingsplaner
I 1991 udgav Europa-Kommissionen sin første strategi for at begrænse CO2 udslippet og forbedre EU’s energieffektivitet. Det var dog nødvendigt med yderligere initiativer, hvis EU skulle leve op til sine forpligtelser fra Kyoto protokollen. Kommissionen fremlagde derfor af to omgange – i 2000 og 2005 - handlingsplaner der skulle forbedre EU’s lovgivning på området. Et af de vigtigste initiativer der kom ud af disse var EU’s CO2 kvotehandelssystem.
Kommissionen udgav den 27. marts 2013 en grønbog om klima og energi.
De bindende målsætninger
I 2007-2008 blev en række bindende målsætninger for EU's klimaindsats besluttet. Den vigtigste målsætning er det overordnede mål om, at udlede 20 % mindre CO2 i 2020, i forhold til 1990.
Målsætningerne udgår en central del af EU's samlede klima- og energipolitik. Den lovgivning der vedtages i EU har nemlig som overordnet sigte, at gøre denne målsætning til virkelighed.
EU's klimalovgivning
EU har vedtaget en lang række konkrete retsakter, der har til formål at gøre EU mere klimavenlig. Et eksempel på sådan lovgivning er EU’s CO2-kvotehandelssystem.
De internationale klimaforhandlinger (COP’erne)
En vigtig del af EU’s arbejde for at hindre klimaforandringer er deltagelsen i FN’s klimakonvention og de årlige klimakonferencer for medlemmerne af denne konvention – De såkaldte Conference of the Parties, forkortet COP. EU ønsker at en efterfølger til Kyoto protokollen skal aftale på plads, og at denne aftale skal gøres global, juridisk bindende og tilstrækkelig ambitiøs.
Sidst opdateret: 17-02-2012 - Marc Schack