Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderEU-formandskabet (historisk)EU-temaer › Finanspagt (europagt)

EU-temaer

Hvis du vil vide mere

Læs om Danmarks god-kendelse af traktaten bag finanspagten.

Læs om lovforslag L 174 Forslag til Budgetlov, der gennemfører budgetreglen fra finanspagten.

Finanspagt (europagt)

På EU-topmødet den 9. december 2011 blev de 17 eurolande enige om en ny ramme for den økonomiske koordinering og den finanspolitiske disciplin i euroområdet. Aftalen er blevet omsat i en såkaldt mellemstatslig traktat mellem eurolandene og de otte ikke-eurolande, der har ønsket at deltage.

Generelt vil hele spørgsmålet om håndteringen af gældskrisen ligge som en overordnet ramme for det danske EU-formandskab. Den mellemstatslige aftale vil formelt ikke være et af det danske EU-formandskabs ansvarsområder, men udformningen og undertegningen af traktaten vil ske under det danske EU-formandskab.

Pagten

Den finanspolitiske aftale skal bl.a. medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af den nuværende gældskrise kan undgås i fremtiden. 

Budgetregel

Aftalen indeholder derfor et overordnet krav om, at medlemslandene offentlige budgetstilling skal være i balance eller overskud, hvilket vil sige, at det strukturelle budgetunderskud som hovedregel ikke må overstige 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). De deltagerlande, der har en offentlig bruttogæld betydeligt under 60 procent af BNP og en lav risiko for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, kan anvende en nedre grænse for det strukturelle underskud på 1 procent af BNP.

Budgetreglen skal indføres i den nationale lovgivning, hvor EU-Domstolen får beføjelser til at sikre, at reglen er tilfredsstillende gennemført i den nationale lovgivning.

Sanktioner

I yderste instans vil en vedvarende manglende gennemførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning kunne medføre en bøde på op til 0,1 procent af det pågældende lands BNP. Der er altså alene tale om sanktioner i forbindelse med en manglende indarbejdelse af budgetreglen i den nationale lovgivning - og altså ikke for manglende overholdelse af selve budgetreglen. 

Hvis der er tale om et euroland, vil bøden tilfalde den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), hvorimod bøder til ikke-eurolande vil tilfalde EU's generelle budget.

Gældsregel

Pagten indeholder også en bestemmelse om, at de deltagerlande der overskrider stabilitets- og vækstpagtens kriterie om, at den offentlige bruttogæld maksimalt må udgøre 60 procent af BNP, årligt skal nedbringe gælden med hvad der i gennemsnit svarer til 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og kriteriet på de 60 procent.

Automatik

Samtidig indføres der mere automatiske sanktioner for de eurolande, der overskrider stabilitets- og vækstpagtens krav om et offentligt budgetunderskud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet. Det er dog i de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten, at eurolandene forpligtiger sig til at bruge denne større grad af automatik - og altså ikke en ny sanktionsmulighed under finanspagten.

Eurotopmøder

Finanspagten indfører bestemmelser om mindst to faste årlige topmøder for eurolandene. Her vil de deltagerlande, der ikke deltager i eurosamarbejde, have mulighed for at deltage i mindst ét af de årlige eurotopmøder.

Hvilke lande er omfattet af aftalen

Aftalen gælder for 25 af EU's 27 medlemslande - de 17 eurolande samt otte af landene uden for eurosamarbejdet. Storbritannien og Tjekkiet har valgt ikke at være omfattet af aftalen.

Dansk holdning

Folketingets Europaudvalg behandlede på mødet den 20. januar 2012 forslaget til finanspagten, hvor regeringen præsenterede den danske tilgang til pagten.

Uddrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriets aktuelle notat

Det vurderes, at Danmark af både økonomiske og europapolitiske grunde bør indgå i de videre forhandlinger om aftalen med en klar politisk hensigt om, at Danmark tilslutter sig aftalen og i videst muligt omfang lader sig forpligte af de konkrete bestemmelser, som står åbent for ikke-eurolande, hvis der opnås fornøden klarhed over især to punkter.

I forhold til at lade sig omfatte af aftalens krav lægges fra dansk side således for det første afgørende vægt på, at det i Danmark i givet fald vil være muligt at implementere balancekravet i national lovgivning uden en ændring af grundloven, f.eks. via en budgetlov.

For det andet lægges afgørende vægt på den fornødne fleksibilitet i tilgangen vedr. metoden for den opgørelse af den strukturelle saldo, der vil blive lagt til grund for vurdering af landene ift. aftalens balancekrav. Det skal således sikres, at aftalen indebærer, at Danmark kan tilrettelægge den økonomiske politik i lyset af en opgørelse af struktursaldoen, som er retvisende for Danmark. Det er uhensigtsmæssigt, hvis der f.eks. alene tages udgangspunkt i den rene EU-metode for beregning af struktursaldoen, som erfaringsmæssigt ikke på samme måde som den danske metode tager højde for særlige nationale forhold (såsom visse skatteposter i Danmark, der svinger meget fra år til år uden at være et udtryk for finanspolitiske lempelser eller stramninger).

Fra dansk side har man ønsket, at tilslutte sig finanspagten, så fremt de to beskrevne udestående spørgsmål blev løst på en tilfredsstillende måde i den sidste fase af forhandlingerne. På mødet i Europaudvalget fik regeringen opbakning til denne linje fra et flertal i udvalget - du kan se videooptagelsen af mødet i linket til højre på denne side eller linket nedenfor.

Behandling af finanspagten i Europaudvalget den 20. januar 2012

Enighed om finanspagten 

Den 16. december sendte EU's faste formand, Herman Van Rompuy, det første udkast af den mellemstatslige traktat til stats- og regeringscheferne. På det ekstraordinære EU-topmøde den 30. januar 2012 blev stats- og regeringscheferne enige om den endelige juridiske udfomning af den mellemstatslige traktat bag finanspagten.

Det videre forløb

Den mellemstatslige traktat blev undertegnes af de 25 deltagerlandes stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 1.-2. marts 2012 i Bruxelles, hvorefter den skal godkendes i de enkelte deltagerlandes nationale parlamenter. Traktaten vil træde i kraft, når 12 eurolande har godkendt den nationalt - sandsynligvis den 1. januar 2013.

Justitsministeriets redegørelse

Justitsministeriet vurderede i en redegørelse, der blev fremlagt den 22. februar 2012, at der med Danmarks tilslutning til traktaten ikke er tale om afgivelse af suverænitet i henhold til Grundlovens § 20.

"Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at der for Danmarks vedkommende ikke med finanspagten overlades beføjelser som omtalt i grundlovens § 20.

Justitsministeriet finder desuden, at dansk ratifikation af finanspagten ikke rejser andre spørgsmål i forhold til grundloven.

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan ratificere finanspagten efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19, og at Danmarks tilslutning til finanspagten ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, eller at grundloven ændres". 

Hvis der havde været tale om afgivelse af suverænitet efter Grundlovens § 20, havde en dansk tilslutning til traktaten krævet enten et 5/6-dels flertal i Folketinget eller en folkeafstemning. Traktaten vil derfor blive godkent efter den normale procedure i Folketinget.

På nuværende tidspunkt har Irland som det eneste deltagerland annonceret, at der vil blive afholdt en folkeafstemning om deltagelse i finanspagten.

Forholdet til det danske euroforbehold

I et notat fra Udenrigsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderes Danmarks deltagelse i finanspagten i relation til det danske euroforbehold.

I notatet konkluderes det bl.a., at:

"Det danske euroforbehold er defineret som en begrænsning af Danmarks deltagelse i visse dele af det økonomiske og monetære samarbejde inden for EU-traktaterne. Det drejer sig om de dele af samarbejdet, der angår den fælles valuta, jf. pkt. 2. Dansk deltagelse i finanspagten vil dermed ikke være i strid med euroforbeholdet, fordi finanspagten er en folkeretlig aftale uden for EU-traktaterne.

Visse af Finanspagtens bestemmelser skal udmøntes efterfølgende. Danmark vil ifm. ratifikationen af Finanspagten afgive en erklæring, der præciserer, at Danmark ikke i medfør af Finanspagten er folkeretligt bundet, såfremt udmøntningen måtte ske i EU-retsakter, der alene omfatter eurolande".

Folketingets godkendelse af traktaten bag finanspagten

Beslutningsforslaget om Folketingets godkendelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union blev fremsat den 11. april 2012.

Førstebehandlingen af forslaget blev afholdt den 26. april 2012, hvorefter forslaget har været til udvalgsbehandling i maj.

Den endelige godkendelse af traktaten blev gennemført ved andenbehandlingen den 31. maj 2012 i Folketinget med 80 stemmer for og 27 imod (læs mere om behandlingen).

Budgetlov

Parallelt med godkendelsen af selve traktaten skal Folketinget også vedtage en budgetlov, der udmønter finanspagtens centrale bestemmelse om, at det årlige struktuelle underskud på de offentlige finanser ikke må overstige 0,5 procent af BNP.

Den 27. marts 2012 blev der indgået en aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om en sådan budgetlov, der konkret består af fire lovforslag (se boksen til højre på denne side).

Budgetloven indeholder:

Balancekrav for de strukturelle offentlige finanser og en automatisk korrektionsmekanisme med krav om at gennemføre foranstaltninger, hvis der er udsigt til underskud.

Indførelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som skal understøtte, at budgetter og aftaler, der gælder for udgifterne i stat, kommuner og regioner, bliver overholdt.

Læs mere om budgetloven her