Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderEU-formandskabet (historisk)EU-temaerGældskrisenBaggrunden › Six-pack'en

EU-temaer

Six-pack'en

Opstramning af stabilitets- og vækstpagten samt makroøkonomisk overvågning.

I september 2010 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag til en styrket økonomisk styring i EU, herunder en stramning af regelsættet under stabilitets- og vækstpagten og en mekanisme for forebyggelse og korrektion af såkaldte makroøkonomiske ubalancer. Pakken indeholdt seks forslag, og har derfor fået tilnavnet ”six-pack”.

Den kan inddeles i følgende overskrifter:

  • Styrkelse af stabilitets- og vækstpagten.
  • Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
  • En fiskal ramme (minimumskrav til medlemslandenes statistikker, budgetprocedurer mv.).
  • Stærkere gennemførelse af regelsættet.

Opstramning af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser

Stramningen af regelsættet under stabilitets- og vækstpagten omhandler tiltag, der skal styrke budgetdisciplinen for at sikre en passende nedbringelse af den offentlige gæld. De medlemslande, der har en gæld på over 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP), bør tage skridt til at nedbringe den tilstrækkeligt hurtigt, hvilket defineres som en nedbringelse på 1/20 af den forskel i forhold til tærsklen på 60 procent, der er registreret i de seneste tre år.

Det omfatter en styrket overvågning af medlemslandenes budgetmæssige dispositioner, krav til medlemslandenes budgetrammer samt indførelsen af tidligere og mere automatiske sanktioner for de eurolande der ikke lever op til regelsættet.

Ved væsentlige afvigelser fra en forsigtig finanspolitik, skal et euroland deponere et rentebærende beløb på 0,2 procent af BNP, der kan ændres til en bod, hvis medlemslandet ikke mindsker sit uforholdsmæssigt store underskud. Foreslår Kommissionen en sådan sanktion, anses den for at være vedtaget, medmindre Rådet forkaster det med kvalificeret flertal. De renter, der påløber deponeringerne og boden, vil blive fordelt mellem de medlemslande i euroområdet, som hverken har et uforholdsmæssigt stort underskud eller uforholdsmæssigt store ubalancer.

Endelig vil der blive lagt mere vægt på gældskriteriet, hvilket betyder, at proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud nu kan indledes, selvom det offentlige budgetunderskud er under de tre procent af brottonationalproduktet.

Overvågning af makroøkonomiske ubalancer

Overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker styrkes, så makroøkonomiske ubalancer kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det vil bl.a. ske ved en varslingsmekanisme baseret på et såkaldt ”scoreboard” der sammen med en konkret økonomisk vurdering af et medlemslands økonomi skal danne udgangspunktet for en tidlig varsling af, om et land er på vej ud i en situation med en uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk ubalance.

Et nyt element er indførelsen af en procedure for medlemslande med uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer (som det kendes fra stabilitets-og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud). I sidste ende kan denne procedure føre til sanktioner for eurolandene.

Et euroland, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer skal betale en årlig bod svarende til 0,1 procent af dets BNP. Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal, hvor kun euroområdets medlemsstater stemmer.

Et kompromis om pakken faldt på plads mellem Rådet og Europa-Parlamentet i september 2011, og pakken blev formelt godkendt den 8. november 2011. De nye regler trådte i kraft i december 2011.

Den 8. november 2011 vedtog Rådet også en række konklusioner om ”scoreboardet”. Rådet støttede her Kommissionens udkast til et scoreboard, der omfatter følgende indikatorer; betalingsbalancens løbende poster, nettoaktiver over for udlandet, eksportmarkedsandel, nominelle enhedslønomkostninger, real effektiv valutakurs, udviklingen i arbejdsløsheden, den private sektors gæld, kreditgivningen til den private sektor, huspriser samt den offentlige gæld.

Ydereligere forslag

På EU-topmødet den 26. oktober 2011 blev eurolandenes stats- og regeringschefer enige om at styrke den økonomiske styring i euroområdet yderligere. På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 23. november 2011 forslag til to nye forordninger for eurolandene, hvor koordineringen af den økonomiske poltik styrkes ved bl.a., at eurolandene fremlægger budgetudkast samtidigt og giver Kommissionen mulighed for at vurdere dem.