I 1992 besluttede Danmark ikke at deltage i EU-afgørelser og -aktioner med indvirkning på forsvarsområdet. Danmark ville dog ikke hindre udviklingen af et snævrere EU-samarbejde på forsvarsområdet. Denne udvikling er ikke udeblevet. EU-samarbejdet omfatter i dag civil og militær krisestyring samt opbygning kampgrupper, der typisk består af ca. 1.500 personer fra EU-lande og Norge og står klar til hurtig indsættelse i konflikter. 
 

Forbeholdet i praksis

Danmark er afskåret fra millitære operationer, men har deltaget i 12 civile missioner under EU's ledelse. Forbeholdet er anvendt 17 gange og har f.eks. betydet, at Danmark ikke kunne medvirke ved (i) fredsoperationer i Bosnien, (ii) EU-indsatser, der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003, eller (iii) beskyttelse af flygtninge fra krisen i Darfur, som EU-kampgrupper bistår i nabolandet Tchad.

Lissabontraktaten ændrer ikke på det danske forsvarsforbehold. Derimod sætter den hastige udvikling af den europæiske forsvarsdimension forbeholdet under pres ved f.eks. i stigende grad at samtænke civil og militær krisestyring.