Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFinansielle perspektiver 2007-2013 › Storbritanniens rabato...

Temasider

Storbritanniens rabatordning

Margarat Thatcher fik rabatten på plads. Foto: Europa-Parlamentet

Som udgangspunkt er den rabatordning som Storbritannien fik forhandlet på plads på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 1984 i Fontainebleau relativt simpelt formuleret. I konklusionerne hedder det, at Storbritannien skal have 66 % af nettobidraget refunderet. Nettobidraget er opgjort som forskellen mellem Storbritanniens andel af momsbetalingerne og Storbritanniens andel af de fordelte udgifter. Denne procentdifference skal så ganges med niveauet for de samlede fordelte udgifter.

Udvikling i Storbritanniens rabatordning

Den første formalisering af rabatten er indeholdt i Rådets afgørelse af 7. maj 1985 om fællesskabernes ordning med egne indtægter. I afgørelsen bliver det fastsat, at beregningsgrundlaget for bidragssiden er Storbritanniens andel af momsbasen, og at de øvrige medlemslande finansierer denne rabat ud fra deres andel af momsbasen. For Tysklands vedkommende er finansieringen dog reduceret til en tredjedel, hvilket ligeledes skal finansieres af de øvrige medlemslande. Rabatten opgøres således til 66 % af EU's fordelte udgifter ganget med forskellen mellem Storbritanniens andel af momsbasen og Storbritanniens andel af de fordelte udgifter. Rabatten bliver beregnet på grundlag af det forudgående regnskabsårs momsbase og fordelte udgifter. Selve rabatten fratrækkes i Storbritanniens momsbidrag.

Rådets afgørelse af 24. juni 1988

Der har dog siden været en række ændringer til ordningen for egne indtægter, som komplicerer udregningen en del. I Rådet afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for fællesskabernes egne indtægter blev der indført en såkaldt fjerde indtægt. EU's egne indtægter bliver med afgørelsen udvidet til også at omfatte et bidrag fra medlemslandene baseret på deres relative BNP-niveau. EU's egne indtægter via momsbidraget bliver begrænset ved at der indføres et øvre loft for de enkelte medlemslandes momsbaser på 55 % af landets BNP. Disse ændringer nødvendiggør en justering i beregningen af Storbritanniens rabat. Ved at reducere grundlaget for momsindbetalingerne samt introducere et BNP-bidrag opnår Storbritannien en fordel, idet bidragssiden i beregningen af Storbritanniens rabat opgøres på grundlag af det ikke-reducerede momsgrundlag. Storbritanniens bidrag bliver således overvurderet i beregningen, idet Storbritanniens ikke-reducerede andel af EU's samlede momsbase er større end dets BNP-andel. Beregningen af rabatten skal derfor korrigeres for denne effekt, der betegnes som "UK's fordel".

Afgørelsen betyder endvidere, at finansieringsgrundlaget flyttes fra medlemslandenes relative momsbaser til deres andel af EU's samlede BNP.

Rådets afgørelse af 29. september 2000

Den tidligere ordning for EU's egne indtægter, Rådet afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, indfører yderligere ændringer, der kræver korrektion i rabatberegningen. Afgørelsen øger den andel af de nationalt opkrævede traditionelle egne indtægter, som medlemslandene må tilbageholde til administration fra 10 til 25 %. Endvidere skal effekten af udvidelsen delvist neutraliseres. Rabatten skal derfor fratrækkes den fordel Storbritannien opnår ved, at kunne tilbageholde en større andel af de opkrævede traditionelle egne indtægter, samt modregnes de udgifter der blev givet til de nye medlemslande inden optagelsen. Opgørelsen af BNP-bidraget bliver endvidere erstattet af en opgørelse baseret på BNI (bruttonationalindkomst). Afgørelsen ændrer endvidere på finansieringen af rabatten, idet Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene kun skal betale en fjerdedel af, hvad de normalt skulle have betalt. Denne "rabat på rabatten" skal også finansieres af de øvrige medlemslande. Selve rabatten skal modregnes i Storbritanniens momsindbetalinger, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal den resterende del modregnes i BNI-bidraget.

Rådets afgørelse af 7. juni 2007

Storbritanniens rabatordning blev ændret i indeværende periode for de finansielle perspektiver, der løber fra 2007-2013.

Én af de største knaster i forhandlingerne om de finansielle perspektiver i perioden 2007-2013 var netop den fremtidige udformning af Storbritanniens rabatordning. Med Det Europæiske Råds aftale fra den 15.-16. december 2005, senere udmøntet i den interinstitutionelle aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen vedtaget den 17. maj 2006, bliver rabatten gradvist udfaset for den andel af de fordelte udgifter der tilfalder de nye medlemslande. Dette gælder dog ikke for de nye medlemslandes andel af midler under den fælles landbrugspolitik. Udfasningen vil sker mellem 2009 og 2011, og den samlede reduktionen af rabatten må ikke overstige 10,5 mia. euro i perioden 2007-2013.

For at gennemføre de vedtagne ændringer er der blevet vedtaget en ny rådsafgørelse om ordningen for EU's egne indtægter. Den nye opgørelse af Storbritanniens rabatordning er derfor indeholdt i Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Ordningen trådte i kraft den 1. marts 2009.

Beregning af Storbritanniens rabat i budgettet for 2011

Nedenfor er foretaget en beregning af rabatten for budgetåret 2011. Som nævnt er det data fra budgettet i 2010, der ligger til grund for beregningen. Den endelige opgørelse af rabatten foreligger først efter fire år, idet moms- og BNI-grundlaget først kan opgøres endeligt på dette tidspunkt.

Den oprindelige rabat fratrukket den såkaldte "UK-fordel" kaldes for Storbritanniens kernerabat. Fra kernerabatten skal som nævnt fratrækkes de ekstragevinster som Storbritannien opnår i forbindelse med opkrævningen af de traditionelle egne indtægter.

Beregning af Storbritanniens rabat i budgettet for 2011
 Beskrivelse

 Procent

 Mio. euro

 1. Storbritanniens andel af det ikke-reducerede momsgrundlag 

 15,3816

 
 2. Storbritanniens andel af de samlede fordelte EU-udgifter justeret for førtiltrædelsesudgifter

 8,1222

 
 3. Procentdifference (1)-(2)

 7,2593

 
 4. Samlede fordelte EU-udgifter 

 112.118,871

 5. Udvidelsesrelaterede udgifter (5a)+(5b)

25.444,654

 5a. Førtiltrædelsesudgifter

 

 2.981,846

 5b. Udgifter i medfør af artikel 4, stk. 1, litra g i afgørelse 2007/436/EF

22.462,808

 6. Samlede fordelte EU-udgifter justeret for førtiltrædelsesudgifter (4)-(5) 

 86.674,217

 7. Oprindelig korrektion til fordel for Storbritannien (3)*(6)*0,66 

 4.152,698

 8. Storbritanniens fordel (UK-fordel)  

 1.046,924

 9. Kernerabat for Storbritannien (7)-(8) 

 3.105,775

 10. Ekstraordinære gevinster fra opkrævningen af traditionelle egne indtægter 

 26,548

 11. Storbritanniens rabat (9)-(10) 

 3.079,227

Den såkaldte UK-fordel bliver beregnet ved, at opgøre hvad Storbritannien skulle have betalt under den oprindelige ordning, hvor kun den ikke-reducerede andel af momsbasen indgår som fordelingsnøgle, og herfra fratrække det beløb som Storbritannien betaler i dag. Opgørelse efter den oprindelige ordning bliver opgjort ved, at gange Storbritanniens andel af EU's ikke-reducerede momsbase med de samlede fordelte udgifter.

Førtiltrædelsesudgifterne bliver opgjort som de betalinger som de nye medlemslande modtog i 2003. Dvs. før udvidelsen den 1. maj 2004. Dette beløb justeres for inflationsudviklingen med den såkaldte EU BNP-deflator for 2004 og 2005.

Udgifter i medfør af artikel 4, stk. 1, litra g i afgørelse 2007/436/EF dækker over det nævnte kompromis i forbindelse med forhandlingerne om de finansielle perspektiver i perioden 2007-2013. Det er de udgifter der tilfalder de "nye" medlemslande, der er optaget i EU fra 2004, med undtagelse af direkte betalinger til landbruget og markedsrelaterede udgifter samt den del af udgifterne til landdistriktudvikling der stammer fra den såkaldte EUGFL Garantisektionen.

Alt andet lige vil Storbritanniens rabat således automatisk stige med et stigende budget og deraf følgende højere niveau af fordelte EU-udgifter. Denne effekt bliver yderligere forstærket med de nye EU-landes optagelse, idet Storbritanniens andel af de fordelte udgifter falder.

Det er de øvrige medlemslande der skal finansiere Storbritanniens rabat. Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige har dog fået nedsat deres andel til en fjerdedel af, hvad de under normale omstændigheder skulle have bidraget med. Det betyder, at denne "rabat på rabatten" skal fordeles på de øvrige medlemslande. Størrelsen af de enkelte medlemslandes bidrag afhænger af deres andel i EU's samlede BNI.

Beregning af medlemslandenes finansieringsandel af Storbritanniens rabat i budgettet for 2011

De enkelte medlemslandes budgetterede bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabat i 2011 er gengivet nedenfor.

Finansiering af Storbritanniens rabatordning i budgettet for 2011

Medlemsland

Andele i BNI-beregnings-grundlag

Andele uden Storbri-tannien

Andele uden Tyskland, Neder-landene, Østrig, Sverige og Storbritannien

3/4 af Tysklands, Neder-landenes, Østrigs og Sveriges andel af kolonne (2)

Kolonne (4) fordelt efter fordelingsnøglen i kolonne (3)

Finansierings-nøgle

Bidrag til finansiering af Storbritanniens rabatordning (mio. euro)

 

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)=(2)+(4)+(5)

(7)

Belgien

2,88

3,36

5,18

 

1,37

4,72

145,449

Bulgarien

0,28

0,32

0,50

0,13

0,45

13,998

Tjekkiet

1,12 

1,30

2,00

 

0,53

1,83

56,242

Danmark

1,95 

2,27

3,50

 

0,92

3,20

98,420

Tyskland

20,33 

23,66

0,00

-17,75

0,00

5,92

182,159

Estland

0,11

0,13

0,20

 

0,05

0,18

5,534

Grækenland

1,85 

2,16

3,33

 

0,88

 3,04 

93,545

Spanien

8,40

9,77

15,08

 

3,98

13,75

423,487

Frankrig

16,32

19,00

29,31

 

7,74

26,73

823,118

Irland

1,06

1,23

1,90

 

0,50

1,74 

53,467

Italien

12,60

14,67

22,63

 

 5,97 

20,64

635,478

Cypern

0,14

0,16

0,25

 

0,07

0,23

6,993

Letland

0,14

0,16

0,24

 

0,06

0,22

6,879

Litauen

0,22

0,25

0,39

 

0,10

0,36

10,995

Luxembourg

0,23

0,27

0,42

 

0,11

0,38

11,744

Ungarn

 0,79

0,92

1,42

 

0,37

1,29

39,788

Malta

 0,05

0,05

0,08

 

0,02

0,08

2,321

Nederlandene

4,81

5,60

0,00

-4,20

0,00

1,40

43,107

Østrig

2,30

2,68

0,00

-2,01

0,00

0,67

20,594

Polen

2,94

3,42

 5,27

 

1,39

4,81

148,118

Portugal

1,30

1,52

 2,34

 

0,62

2,13

65,684

Rumænien

 1,02 

1,19

1,83

0,48

1,67

51,482

Slovenien

 0,28

0,33

0,51

 

0,13

0,47

14,319

Slovakiet

 0,55

0,64

0,99

 

0,26

0,90

27,671

Finland

 1,46

1,70

2,62

 

0,69

2,39

73,629

Sverige

 2,80

3,25

0,00

-2,44

0,00

0,81

25,044

Storbritannien

14,08

0,00

0,00

 

0,00

0,00

0,000

I alt

100,00

100,00

100,00

-26,39

26,39

100,00

3.079,227

Rabatten på rabatten beløber sig for Tysklands vedkommende til 546,386 mio. euro i budgettet for 2011. Derfor er Tysklands bidrag til finansiering af rabatten reduceret til 182,159 mio. euro.  For Danmarks vedkommende øges finansieringsandelen fra 2,27 % til 3,20 %, hvilket svarer til et ekstrabidrag på ca. 28,5 mio. euro. Danmark bidrager samlet med 98,4 mio. euro  til Storbritanniens rabat i budgettet for 2011. Som det fremgår af tabellen, finansierer Frankrig og Italien næsten halvdelen af den britiske rabatordning. 

Udvikling i Storbritanniens rabatordning 1985-2009

Udvikling i Storbritanniens rabatordning 1985-2008

Yderligere information


Sidst opdateret: 27-05-2011  - Martin Jørgensen