Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderSocial- og arbejdsmarkedspolitikken › Arbejdstagere og selvs...

Temasider

Arbejdstagere og selvstændiges ret til fri bevægelighed

Arbejdstagere har en række rettigheder om bl.a. sikkerhed og sundhed gennem EU

Retten til fri bevægelighed er en af de mest grundlæggende rettigheder i EU. Denne ret er centrum og pejlemærke for store dele af EU’s lovgivning, og derfor har rettigheden også stor betydning for de nationale arbejdsmarkeder.

Som arbejdstager eller selvstændig har man ret til at bevæge sig frit over EU’s grænser for at arbejde, eller søge arbejde. Det indebærer også, at man ikke må hindres i at søge stillinger eller opgaver i de andre EU-lande, og at arbejdsgiverne ikke må stille urimelige krav på baggrund af nationalitet, etnicitet eller lignende.

Retten til fri bevægelighed er fastlagt i EU’s grundlæggende traktater, og beskrevet nærmere i en række direktiver og forordninger. Et af de vigtigste af disse er opholdsdirektivet. De rettigheder der findes i disse regelsæt har som konsekvens, at hvis der laves regler i de andre medlemslande, der diskriminerer eller urimeligt hindrer arbejdstagere eller selvstændige i at arbejde eller søge arbejde i landet, er de ulovlige. Herudover er det også ulovligt hvis en arbejdsgiver diskriminerer på baggrund af nationalitet mv., eller stiller urimelige krav til ansøgerne til en stilling. Det blev slået fast ved den såkaldte Angonese-sag i 2000.

Europa-Kommissionen har lavet en hjemmeside hvor disse rettigheder er uddybet, og hvor man kan se hvordan reglerne konkret kan bruges.

Sociale sikringsordninger bindes sammen i EU.

I EU er der skabt regler der binder de forskellige sociale sikringsordninger i medlemslandene sammen. Disse regler betyder ikke at de nationale ordninger erstattes eller ændres, men blot at man fra EU’s side har koordineret, hvornår en person er dækket af hvilket lands ordninger.

Koordinationen betyder, at hvis man rejser til et andet land og arbejder, vil man som udgangspunkt være dækket af dette lands sociale ordninger. Dette indebærer, at man vil være omfattet af de samme regler som landets egne statsborgere, og at landets myndigheder er forpligtede til at tage højde for tidligere forsikringsperioder i andre EU-lande. Hele systemet bygger på, at man ikke skal opleve at blive stillet dårligere ved at tage til udlandet og arbejde, end hvis man var blevet hjemme.

Europa-Kommissionen har lavet en hjemmeside, hvor man kan se præcist hvordan reglerne om koordinering fungerer, og hvordan man bør forholde dig.