Kommissær Rehn. Foto: Kommissionen

Den samlede pakke blev endeligt formelt vedtaget den 8. november 2011. De nye regler trådte i kraft i december 2011.

Pakken indeholder retsakter til styrkelse af budgetdisciplinen, koordinering af den økonomiske politik samt overvågning af makroøkonomiske ubalancer fordelt på tre nye forordninger og et nyt direktiv samt ændring af de to eksisterende forordninger under stabilitets- og vækstpagten.

Den kan overordnet inddeles i følgende overskrifter:

• Styrkelse af stabilitets- og vækstpagten.
• Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
• En fiskal ramme (minimumskrav til medlemslandenes statistikker, budgetprocedurer mv.).
• Stærkere gennemførelse af regelsættet.

Opstramning af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser

Stramningen af regelsættet under stabilitets- og vækstpagten omhandler tiltag, der skal styrke budgetdisciplinen for at sikre en passende nedbringelse af den offentlige gæld. De medlemslande, der har en gæld på over 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP), bør tage skridt til at nedbringe den tilstrækkeligt hurtigt, hvilket defineres som en nedbringelse på 1/20 af den forskel i forhold til tærsklen på 60 procent, der er registreret i de seneste tre år.

Det omfatter en styrket overvågning af medlemslandenes budgetmæssige dispositioner, krav til medlemslandenes budgetrammer samt indførelsen af tidligere og mere automatiske sanktioner for de eurolande der ikke lever op til regelsættet.

Ved væsentlige afvigelser fra en forsigtig finanspolitik, skal et euroland deponere et rentebærende beløb på 0,2 procent af BNP, der kan ændres til en bod, hvis medlemslandet ikke mindsker sit uforholdsmæssigt store underskud. Foreslår Kommissionen en sådan sanktion, anses den for at være vedtaget, medmindre Rådet forkaster det med kvalificeret flertal. De renter, der påløber deponeringerne og boden, vil blive fordelt mellem de medlemslande i euroområdet, som hverken har et uforholdsmæssigt stort underskud eller uforholdsmæssigt store ubalancer.

Endelig vil der blive lagt mere vægt på gældskriteriet, hvilket betyder, at proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud nu kan indledes, selvom det offentlige budgetunderskud er under de tre procent af brottonationalproduktet.

Overvågning af makroøkonomiske ubalancer

Overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker styrkes, så makroøkonomiske ubalancer kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det vil bl.a. ske ved en varslingsmekanisme baseret på et såkaldt ”scoreboard” der sammen med en konkret økonomisk vurdering af et medlemslands økonomi skal danne udgangspunktet for en tidlig varsling af, om et land er på vej ud i en situation med en uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk ubalance.

Et nyt element er indførelsen af en procedure for medlemslande med uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer (som det kendes fra stabilitets-og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud). I sidste ende kan denne procedure føre til sanktioner for eurolandene.

Et euroland, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer skal betale en årlig bod svarende til 0,1 procent af dets BNP. Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal, hvor kun euroområdets medlemsstater stemmer.

Den 8. november 2011 vedtog Rådet også en række konklusioner om ”scoreboardet”. Rådet støttede her Kommissionens udkast til et scoreboard, der omfatter følgende indikatorer; betalingsbalancens løbende poster, nettoaktiver over for udlandet, eksportmarkedsandel, nominelle enhedslønomkostninger, real effektiv valutakurs, udviklingen i arbejdsløsheden, den private sektors gæld, kreditgivningen til den private sektor, huspriser samt den offentlige gæld.

Europæiske semester

Overvågningen af de opstrammede regler under stabilitets- og vækstpagten samt de nye regler for makroøkonomiske ubalancer sker under den overordnede ramme kaldet det europæiske semester. Det europæiske semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer, der er udgangspunktet for EU’s vurdering af medlemslandenes opfyldelse af stabilitets- og vækstpagten (se boksen til højre på siden).

Baggrund

Kommissionens forslag er udmøntningen af to tidligere meddelelser fra den 12. maj og 30 juni 2010 og kom parallelt med arbejdet i den såkaldte taskforce af EU's finansministre, der også har set på mulighederne for styrket økonomisk samarbejde og koordinering i EU.

Tilknyttede emner

EU's arbejde under det overordnede tema økonomisk styring udvikler sig løbende og omfatter en række parallelle spor. Foruden Europa-Kommissionens forslagspakke har en specielt nedsat taskforce af EU's finansministre arbejdet med emnet, og en traktatændring er på fransk/tysk initiativ under vedtagelse til etablering af en såkaldt permanent stabilitetsmekanisme for gældsplagede eurolande. Eurolandene samt seks ikke-eurolande har vedtaget den såkaldte europluspagt, der udspringer af et fransk/tysk forslag til en konkurrenceevnepagt. EU har endvidere indført det såkaldte Europæiske Semester, der bl.a. skal sikre en bedre koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetmæssige dispositioner. Senest har 25 af EU-landene vedtaget den såkaldte finanspagt.

	Taskforce om økonomisk styring På EU-topmødet i marts 2010 blev der nedsat en såkaldt taskforce bestående af EU-landenes finansministre og med Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, som formand. Taskforcens arbejde mundede ud i en rapport med forslag til styrket økonomisk styring.
	Traktatændring og permanent stabilitetsmekanisme I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten fra taskforcen kom der en særskilt fælles erklæring fra Frankrig og Tyskland om mulige tiltag til styrket budgetdisciplin og økonomisk koordinering samt etablering af en permanent stabilitetsmekanisme.
	Pagt for konkurrenceevne/europluspagt På EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 blev den såkaldte europluspagt til sikring af konkurrenceevnen og større koordinering af den økonomiske politik formelt vedtaget. Foruden de 17 eurolande deltager Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien i pagten.
	Europæiske Semester Som led i EU's nye vækststrategi, den såkaldte Europa 2020-strategi, blev det Europæiske Semester indført. Det Europæiske Semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer.

Yderligere information

• EU-Oplysningens temaside om EU-topmødet den 16.-17. december 2010
• EU-Oplysningens temaside om EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010
• EU-note fra Folketingets økonomiske konsulent om forslagspakken
• Europa-Kommissionens pressemeddelelse
• EU-Oplysningens temaside om Stabilitets- og Vækstpagten