Udlændingelovgivning, retsforbehold og EU's regler for fri bevægelighed

Retsforbeholdet og EU's asyl og indvandringsregler 

Danmark har et forbehold for EU-samarbejdet på det retlige område. Forbeholdet betyder, at Danmark kan føre en selvstændig udlændingepolitik, uafhængigt af den lovgivning som EU vedtager på området. Men den danske udlændingepolitik må ikke stride imod EU's øvrige regler. De danske regler må f.eks. ikke være en hindring for den frie bevægelighed, og de rettigheder man har som EU-borger.

Sagt på en anden måde:

• EU kan ikke lovgive om asyl- og indvandringspolitik i Danmark, da Danmark har et forbehold, men
• Danmark kan ikke via udlændingepolitikken ændre EU’s regler for fri bevægelighed. 

Fri bevægelighed og danske udlændingeregler

Den danske udlændingelovgivning stiller en række begrænsninger for, hvornår man f.eks. kan få sin ægtefælle med til Danmark. Men flere af de danske begrænsninger gælder ikke for EU-borgere. 

Danske udlændingeregler

De danske udlændingeregler er igennem de seneste 10-15 år blevet skærpet gentagende gange. Det blev f.eks. i 2002 fastsat, at man som dansk statsborger ikke kan få sin ægtefælle her til landet, før man er fyldt 24 år - 24-års reglen. Og indtil man har haft dansk statsborgerskab i 28 år, er det er ligeledes ikke muligt at få familiesammenføring, hvis du og din ægtefælle samlet har en større tilknytning til et andet land - Tilknytningskravet. Senest er der blevet indført et pointsystem til familiesammenføringsreglerne, hvor der stilles krav til f.eks. sprog, uddannelse og erhvervserfaring.

EU’s opholdsregler

Som en statsborger i et EU-land har man ret til at opholde sig i et andet EU-medlemsland, hvis blot man har arbejde, studerer eller på anden vis har penge nok til at leve, uden at ligge landets sociale systemer til last. Man har ret til at opholde sig, så længe man ønsker, og man har ret til at tage sin familie med sig. Det fastslår EU’s opholdsdirektiv fra 2004.

Alle statsborgere i EU’s medlemslande er EU-borgere, men EU’s regler gælder dog som udgangspunkt alene for personer som, på en eller anden måde, har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, og f.eks. flyttet til et andet EU-land. EU’s regler gælder derfor ikke uden videre, når man opholder sig i sit hjemland. Men hvis du f.eks. har boet i Sverige og flytter til Danmark igen, så gælder EU’s regler, og Danmark skal derfor tillade, at du medbringer din ægtefælle – uanset om du eksempelvis er fyldt 24 år. 

Herudover er der på det seneste faldet en dom, der betyder at visse personer også kan have en opholdsret uden at unionsborgeren har udnyttet sin frie bevægelighed. Der er ind til videre tale om et enkelt tilfælde, som du kan læse mere om, under gennemgangen af dommene. Sagen hedder Zambrano.

Afgørelser fra EU-Domstolen

I løbet af de seneste år, er der faldet flere domme fra EU’s domstol, om EU’s regler om fri bevægelighed, som har påvirket, eller kan påvirke udlændingepolitikken, som den er formuleret i Danmark. 

• Se udvalgte domme på området - her

Du kan læse mere om, hvordan EU-retten påvirker de danske udlændingeregler i et lille uddrag af en større rapport fra en større rapport om de danske forbehold:

• De danske forbehold over for den Europæiske Union - udviklingen siden 2000 - Dansk Institut for Internationale studier (DIIS) 

Flere oplysninger

• Læs mere om EU's regler for opholdsret