Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenLeksikonEU-Leksikon › Konvergenskriterierne

Leksikon

Konvergenskriterierne

Der er i traktaten fastsat i alt fem kriterier for optagelse i den Økonomiske og Monetære Union, de såkaldte "konvergenskriterier".

1. Prisstabilitet

En medlemsstats inflationstakt ikke må overstige inflationstakten i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 %.

2. Holdbare offentlige finanser

Der må ikke være uforholdsmæssigt stort underskud i det offentlige budget. Det årlige offentlige underskud må som hovedregel ikke overstige 3 % af bruttonationalproduktet ved udgangen af det forudgående finansår. En udtagelse kan gøres hvis underskuddet er reduceret væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på de 3 %, eller hvis en mindre overskridelse af de 3 % er enestående og midlertidig.

3. Krav til offentlig gæld

Den andel, som den offentlige bruttogæld udgør af BNP, må som hovedregel ikke overstige 60 % ved udgangen af det forudgående finansår. En undtagelse kan gøres, hvis underskuddet er mindsket tilstrækkeligt og i et tilfredsstillende tempo nærmer sig de 60 %.

4. Deltagelse i ERM II i de seneste to år

Medlemsstaten skal have deltaget i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i de sidste to sammenhængende år. Medlemslandet må endvidere ikke på eget initiativ have nedskrevet værdien over for euroen.

5. Krav til den langfristede rente

Renten må ikke overstige de tilsvarende rentesatser i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 %.

Mere information


Sidst opdateret: 03-01-2011  - Martin Jørgensen