Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Juli › Belgien overtager EU-f...

Nyheder

Belgien overtager EU-formandskabet

Belgien overtager EU-formandskabet
I dag den 1. juli 2010 overtog Belgien det halvårlige EU-formandskab fra Spanien.

Det belgiske formandskabs internetside og hovedprioriteter kan findes på linkene nedenfor.

Baggrund

Lissabontraktaten har medført en række ændringer af EU's repræsentation udadtil med bl.a. en fast formand for Det Europæiske Råd og en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Formandskabet for Ministerrådet har dog stadig en stor betydning for tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres i Ministerrådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrettelægge og lede Ministerrådets møder. Hvert land foretager sin egen prioritering af hvilke sager og områder, det vil fremme i løbet af formandskabsperioden. Den rådsformation der kaldes udenrigsanliggender vil dog som følge af Lissabontraktaten blive varetaget af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. 

Går forhandlingerne i hårdknude, eller opstår der andre problemer, er det også formandskabets opgave at forsøge at udarbejde løsningsforslag. Derfor er det vigtigt, at formandskabslandet ikke bruger formandskabsperioden til "at mele sin egen kage" i. Formandskabet skal udøves neutralt og upartisk, og ofte må formandskabslandet sætte sine egen interesser i baggrunden for at opnå enighed mellem landene. Formandskabets rækkefølge er besluttet af Ministerrådet.

Yderligere information


Sidst opdateret: 01-07-2010  - Martin Jørgensen