Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvordan startede EU?

Spørgsmål og svar


Hvordan startede EU?

Hallstein blev den første formand for Kommissionen. Her ses han med sine kommissærer. Foto: Kommissionen

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvordan startede EU?

Svar

Det nuværende EU er en videreudvikling af det samarbejde, der blev indledt med etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) tilbage i 1952 (se også spørgsmålet Hvad er Schuman-erklæringen?). Kul- og Stålunionen, som dette samarbejde også blev kaldt, eksisterer ikke længere i dag, da traktaten, som var grundlaget for dette samarbejde, blev indgået for 50 år og udløb den 23. juli 2002. Det har dog ikke den store betydning for EU i dag, da samarbejdet gennem årene har udviklet sig til at omfatte langt mere end blot kul og stål.

Kul- og Stålfællesskabet blev startet af seks lande: Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Der var tale om et samarbejde om landenes produktion af kul og stål, der var vigtig for krigsindustrien og samtidig en vigtig handelsvare for disse lande. Samarbejdet havde til formål at skabe grundlag for større europæisk samhørighed ved at gøre landene gensidigt afhængige af hinandens kul- og stålproduktion og derved forhindre fjendtligheder mellem landene og sikre varig fred i Europa.

Vest- og Østtyskland
På tidspunktet for etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab var Tyskland delt i Øst- og Vesttyskland, henholdsvis DDR og Forbundsrepublikken Tyskland. Først efter Berlinmurens fald i 1989 blev der underskrevet en genforeningstraktat mellem de to lande. Denne genforeningstraktat trådte i kraft den 3. oktober 1990, og det tidligere Østtyskland blev dermed en del af EF. 

Samarbejdet mellem de seks lande blev udvidet allerede 5 år senere, da Kul- og Stålfællesskabet blev suppleret med to nye former for fællesskaber, nemlig Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) (også kaldet Rom-traktaten) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse to fællesskaber blev oprettet med virkning fra den 1. januar 1958.

Fra Messina til Rom eller fra EKSF til EØF

I 1955 mødtes udenrigsministrene for de seks lande, der var medlemmer af det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i Messina på Sicilien. På mødet besluttede de seks medlemsstaters udenrigsministre at arbejde for at etablere rammerne for et tæt økonomisk samarbejde mellem deres lande.

Den Belgiske udenrigsminister Paul-Henri Spaak fik til opgave at udarbejde en nærmere plan for disse rammer, og den 6. maj 1956 fremlagde Spaak udkast til fællesskabstraktater om oprettelse af henholdsvis Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Euratom for de øvrige EKSF-udenrigsministre.

Spaaks udkast blev godkendt og den 26. juni 1956 indledte udenrigsministrene forhandlinger om de to traktater. Den 25. marts 1957 kunne EKSF's medlemsstater herefter underskrive traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). 

Euratoms formål er at bidrage til at forbedre levestandarden i EU og udvikle forbindelserne med andre lande ved at skabe de nødvendige betingelser for hurtig dannelse og udvikling af atomenergiindustrien.

EØF var det dominerende fællesskab og indebar samarbejde om en toldunion, et fælles indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Dertil kom konkurrenceregler, en fælles landbrugs- og fiskeripolitik, regionsudvikling m.m.

EØF har senere skiftet navn til EF (fra "De Europæiske Økonomiske Fællesskaber" til "De Europæiske Fællesskaber"). Denne ændring blev foretaget med virkning fra den 1. november 1993, hvor Maastricht-traktaten trådte i kraft. Navneændringen afspejler, at samarbejdet ikke kun er af økonomisk art, men også gradvis er udvidet til at vedrøre områder som blandt andet transportpolitik, skatter og afgifter, socialpolitik, beskæftigelsespolitik, uddannelse, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse, forskning, miljø og udviklingsbistand.

Maastricht-traktaten indebar oprettelsen af Den Europæiske Union og en udvidelse af samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for EU, et samarbejde vedrørende retlige og indre anliggender og en social dimension m.m.

De Europæiske Fællesskaber - grundlaget for EU
EU (Den Europæiske Union) er det overordnede navn på det samarbejde, der er baseret på EF-traktaten, Euratom-traktaten og EU-traktaten. 

I løbet af de mere end 50 år, der er gået siden oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, har EU undergået en rivende udvikling med hensyn til samarbejdsområder og -former. Seneste skud på stammen er den nye Lissabontraktat, der trådte i kraft den 1. december 2009 (se temaside om Lissabontraktaten her).

Fusionstraktaten
De tre fællesskaber havde oprindelig hver deres egne institutioner til at varetage fællesskabernes opgaver. Ved den såkaldte fusionstraktat, der trådte i kraft den 1. juli 1967, blev institutionerne for de tre fællesskaber slået sammen, så de blev fælles for hele EF. Det betyder, at det er den samme institution, der henvises til, når der f.eks. står Kommissionen i både EF-, Euratom- og EU-traktaten. 

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 22-10-2010  - Birgitte Mårup