Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Har Danmark tiltrådt E...

Spørgsmål og svar


Har Danmark tiltrådt EU-domsforordningen?

Domsforordningen er omfattet af Danmarks retlige forbehold

Svar

Nej, Danmark har ikke tiltrådt EU-domsforordningen, idet forordningen er omfattet af det retlige forbehold. Danmark har i stedet forhandlet en såkaldt parallelaftale om EU-domsforordningen på plads med de andre EU-lande. Parallelaftalen blev underskrevet den 20. september 2005 og den 27. april 2006 godkendte Rådet aftalen på Fællesskabets vegne. Endelig blev parallelaftalen ratificeret i Folketinget den 15. december 2006. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2007 (jf. artikel 12 i aftalen). 

Baggrund

EU-domsforordningen eller Bruxelles I-forordningen hedder ordret "Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civile- og handelsretlige område". EU-domsforordningen er en revision af EF-domskonventionen, og har bl.a. til formål at forenkle formaliteterne vedrørende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Danmark deltager kun i samarbejdet på området for retlige og indre anliggender på mellemstatsligt grundlag (læs mere om de danske forbehold her). Efter Amsterdam-traktaten trådte i kraft 1. maj 1999 blev dele af området for retlige og indre anliggender en del af det overstatslige samarbejde i den tidligere såkaldte søjle 1, herunder samarbejdet vedørende asyl, indvandring og civilretlige anliggender. EF-domsforordningen blev vedtaget med hjemmel i den tidligere EF-traktats artikel  61, litra c), og artikel 67, stk. 1 (som hørte under EF-traktatens afsnit IV - Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer), hvorfor forordningen er omfattet af det danske forbehold. 

Om parallelaftaler

Danmark har mulighed for at søge om tilknytning til retsakter, som er dækket af forbeholdet, ved at der indgås mellemstatslige aftaler ("parallelaftaler") mellem Danmark og Fællesskabet for hver enkelt retsakt.

Proceduren for indgåelse af en "parallelaftale" er at Danmark anmoder Kommissionen om indgåelse af en sådan aftale. Herefter skal Kommissionen tage stilling til om hvorvidt der bør indledes forhandlinger med Danmark om indgåelse af en parallelaftale. Såfremt Kommissionen beslutter sig for at forhandlinger bør indledes med Danmark, skal Kommissionen herefter anmode Ministerrådet om at godkende Kommissionens forhandlingsmandat. Herefter starter de egentlige forhandlinger mellem Danmark og Kommissionen, om indgåelsen af en "parallelaftale". Endeligt, skal denne aftale ratificeres i Folketinget på linje med andre mellemstatslige aftaler.

EF-Domskonventionen, San Sebastian-og Luganokonventionerne

EF-domskonventionen, som EU-domsforordningen erstatter, bliver også kaldt for Bruxelles-konventionen, og er fra 1968. Konventionens fulde navn er "Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager".

Konventionen regulerer den internationale kompetence mellem EU-landenes domstole i de fleste borgerlige sager (privatretlige sager med internationale implikationer). Endvidere forpligter konventionen medlemsstaterne til at tvangsfuldbyrde domstolsafgørelser, der omfattes af konventionen, uden at foretage en selvstændig prøvelse af afgørelsen. Inden Bruxelles I-forordningen trådte i kraft den 1. maj 2002 var alle daværende 15 EU-lande tiltrådt Domskonventionen.

Til tider referer man også til San Sebastian-konventionen, når man taler om Bruxelles-konventionen. Man tænker her på den ændring af Bruxelles-konventionen, som fandt sted i forbindelse med Spaniens og Portugals tiltrædelse af Bruxelles-konvention den 26. maj 1989.

Luganokonventionen blev indgået mellem EU-staterne og EFTA-staterne i 1988. Denne konvention er en "parallelkonvention" til EF-domskonventionen, og regulerer således domstolenes internationale kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af domme m.v. i borgerlige sager mellem EU-staterne og EFTA-staterne med undtagelse af Liechtenstein. 

Sideløbende med revisionen af EF-Domskonventionen indledte Kommissionen forhandlinger med Lugano-staterne om en revision af Luganokonventionen. Den nye Luganokonvention blev undertegnet den 30. oktober 2007, og efterfølgende ratificeret af deltagerlandene.

Luganokonventionen trådte i kraft mellem EU-landene (inklusiv Danmark) og Norge den 1. januar 2010. I Schweiz trådte den nye Luganokonvention i kraft den 1. januar 2011 og først den 1. maj 2011 i Island. 

De 12 "nye" EU-lande har ikke tiltrådt EF-domskonventionen. Polen og Island har dog tiltrådt Lugano-konventionen. EU-domsforordningen gælder i alle 12 nye EU-lande samt alle "gamle" EU-lande med undtagelse af Danmark. I stedet har Danmark, som nævnt ovenfor, en såkaldt parallelaftale.


Sidst opdateret: 12-08-2011  - Dorthe Fahnøe