Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvor ofte giver Europaudvalget støtte til regeringens forhandlingoplæg?
Svar
Europaudvalgets primære opgave er at give ”mandat” til den danske regerings forhandlinger i Ministerrådet. Før de danske ministre drager til Bruxelles og forhandler med de andre lande, skal de først møde op i Europaudvalget. Folketinget skal overordnet sikre, at der er parlamentarisk kontrol med den danske EU-politik. Ministrene skal konkret sikre sig, at de har opbakning fra et flertal i Folketinget.
Mandat
Den enkelte minister har mandat til at forhandle i Ministerrådet, hvis der ikke er et flertal i Europaudvalget, som er imod ministeren. Forhandlingsoplægget bliver først afvist, hvis der er modstand fra en gruppe af udvalgsmedlemmer, som repræsenterer partier, der tilsammen har 90 mandater eller mere i Folketinget.
Europaudvalgets sekretariat udarbejder jævnligt en opgørelse over, hvor ofte partierne støtter regeringens forhandlingsoplæg. Du kan se de seneste opgørelser her:
Sidst opdateret: 08-05-2013 - Martin Jørgensen